Månedlige nyhedsbrev med viden og inspiration om Craft-psykologi ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌
Vis i webbrowser

Flere pladser til MasterClass

 

Vi oplevede meget større interesse i MasterClass uddannelsen end vi havde forventet, og har derfor skyndt os at reservere datoer til et nyt hold i slutningen af 2025. 

 

Så er du en af dem, som desværre ikke fik en plads i første omgang, ikke kunne de første datoer eller i mellemtiden er blevet interesseret, så kan du allerede nu sætte krydser i kalenderen:

 

MasterClass - hold 2:

Torsdag - søndag d. 2. - 4. oktober 2025

Søndag - tirsdag d. 9. - 11. november 2025

Praktisk erfaring i mellemtiden

Søndag - tirsdag d. 11. - 14. januar

 

Vi starter alle første dage kl.15:30 og slutter alle sidste dage kl. 17:00.

Lokation: Ukendt. 

 

Hvordan ansøger man om en plads?

Vi frigiver ansøgningsformularen d. 1. juni 2025, som skal udfyldes og sendes seneste d. 22. juni 2025 kl. 23:55. 

Ansøgningen vil ikke være tidskrævende, og vi anbefaler at man max bruger 60 min. på den. 

Vi læser alle ansøgninger igennem hurtigst muligt, og melder tilbage til alle ansøgere i uge 26. 

Betaling

Det er muligt at betale i 2 rater, og betalingsfristen er d. 1. september 2025.

Betegnelser for Craft-psykologi uddannelser og kurser

For at undgå forvirring og misforståelser omkring vores uddannelser og kurser, har vi strammet op på betegnelserne:

1-dags kursus i Craft-psykologi - med fokus på graduering og sunhedsfremmende effekter ved craft-aktiviteter

Disse kurser udbyder vi løbende, og vil med tiden målrette kurserne til bestemte målgrupper. Kontakt os gerne, hvis I er en gruppe på +20 personer, som ønsker kurset, kan vi oprette et hold, kun for jer med fokus på jeres målgruppe og branche.

Certificeret grunduddannelse i Craft-psykologi

Den "klassiske" uddannelse, som vi har udbudt i mange år, som nu kaldes "grunduddannelsen" i daglig tale. Denne uddannelse forløber sig over 6 dage, og dykker ned i alle dele af Craft-psykologi. Vi har hold både i Aarhus og Sorø.

MasterClass i Craft-psykologi

Denne uddannelse er for de tidligere deltagere fra grunduddannelsen, som ønsker at fordybe sig endnu mere i Craft-psykologi, og lære at formidle den for forskellige målgrupper.

Det første hold starter til februar i 2025, og vi har netop fundet datoer til et hold mere, som starter i slutningen af 2025.

 

Lige meget hvilken uddannelse eller kursus man tager, bliver man ikke "craft-psykolog". Med vores grunduddannelse bliver man "certificeret i Craft-psykologi".

Læs mere om vores uddannelser og kurser her.

Hold op, hvor er 2024 fløjet afsted!

Der er sket så mange spændende og vilde ting i dette firma, og vi kan knap nok huske dem alle!

Samarbejde med DMC Group 

I slutningen af 2023 startede samarbejdet med DMC Group, som er paraply virksomheden for kendte brands som Rowan, Sirdar and Wool and the Gang. De står for salget af den engelske version af Craft-psykologi bogen. Fantastisk samarbejder, som vi er meget stolte af og taknemmelige for.

Første ansatte

Året 2024 startede ud med at Mathilde blev ansat, og "jeg" blev nu til "vi", og et fantastisk team spirede! Vi nyder begge at arbejde sammen, og knokle for at Craft-psykologi udvikler sig. 

Lydbog og e-bog

Craft-psykologi bogen udkom i 2020, og i år kunne vi glædeligt præsentere en 2. redigering, med nye kapitler og modeller, samt en gennemgribende redigeringen af hele bogen. 

Engelsk version

Det var faktisk den engelske oversættelse af bogen, som igangsatte 2. redigeringen af bogen. Oversættelsen udsprang af samarbejdet med DMC, som ønskede bogen på engelsk, og gerne ville sælge den, samt sætte fokus på de sundhedsfremmende effekter ved craft. 

Første intensive hold

I september startede vores allerførste intensive hold. Vi havde 2 x 3 dage sammen på det dejlige vandrehjem i Rønde, med den smukkeste udsigt. Det var en utrolig god måde at lave grunduddannelsen på, og vi håber på at gøre det igen. Derudover var hold 28 en flok vidunderlige kvinder, som gjorde det til noget helt særligt.

Den internationale scene

I sammenhæng med at den engelske bog er kommet på det internationale marked, mærker vi stor interesse og efterspørgsel fra andre lande. Det er så vildt og skønt! Anne deltog bl.a. i Fruity Knitting podcast, som har skabt meget trafik i indbakken og på instagram. Derudover var hun i London og lavede oplæg for Mode at Rowan, hvor en masse influencers var inviteret. 

Ny hjemmeside

Endelig blev der lavet en ny platform og gjort det nemmere og mere lækkert at gå på opdagelse! Og bare vent - der kommer mere og mere derinde.

Besøgte Folkemødet

Vi tog begge en tur til Folkemødet på Bornholm, da vi blev inviteret med af Lundbeckfonden. Det var en rigtig spændende tur, så vi gør det gerne igen næste år.

Konference 2024

Center for Craft og Sundhedsfremme afholdte igen i år konference på Rønde Højskole, og det var endnu en gang fantastisk at opleve de forskellige oplæg og workshops, samt at netværke på kryds og tværs af faglige baggrunde m.v.

Første 1-dags kursus

Vi har netop afholdt vores første 1-dags kursus på Diakonhøjskolen i Højbjerg med 30 skønne mennesker, som var med til at skabe en virkelig dejlig og lærerig dag. Vi glæder os til flere 1-dags kurser i 2025.

 

Og sikkert en masse andre ting, som vi har glemt! For hov, ja, vi rykkede da faktisk også grunduddannelsen ud af Annes hjem i Rønde, og ind til Aarhus på Fikumdik. Det var et stort og vigtigt skridt. Nu glæder vi os til en masse spændende ting i 2025!

Vi glæder os til at fortælle jer mere om planerne for det nye år, i januar udgaven af nyhedsbrevet.

Indtil da, ønsker vi jer en rigtig glæde jul og et lykkebringende nytår!

 Af hjertet TAK for at følge med, støtte op og bruge Craft-psykologi. Det betyder utrolig meget for os! 

 

Julekram

Mathilde Sigaard og Anne Kirketerp

Craft-psykologi Teamet

Du kan finde overblik over alle vores uddannelser her. 

Se hvor Anne holder foredrag, workshops, konferencer, m.v. lige her.

Kontakt os
Facebook Instagram LinkedIn
Afmeld | Sendt af Craft-psychology
J R Hübertz´ Gade 31 • Risskov, Aarhus • 8240